Til denne workshop skulle vi arbejde på at lave en hjemmeside inden for nogle givne brancher. Jeg havde forinden kigget lidt på nogle hjemmesider via det link der var i forberedelsen, og havde tænkt at udvikle inden for noget e-handel/hobbybutik. Da vi kom på dagen fik vi lidt at vide, at det også var muligt at lave et redesign af en hjemmeside, men jeg syntes at retningslinjerne var lidt vage.
Jeg begyndte på en e-handelsside, hvor jeg fokuserede på tøj, fordi jeg ikke som sådan har nogen hobby, hvor man køber materialer til, og ville gerne arbejde med noget, jeg synes var interessant. Jeg startede med at lave lofi wireframes i Figma, hvor jeg forsøgte at bruge grid/kolonner, ment jeg syntes at det var svært at skulle holde mig inden for. Jeg begyndte at gøre det lille stykke lofi wireframe jeg havde til hifi, da jeg havde svært ved at min egen vision. Da jeg havde arbejdet med det i noget tid, begyndte jeg at blive lidt opgivende, og valgte at sadle helt om og forsøge på et redesign.

Jeg valgte siden Letterboxd.com, da det er en side jeg bruger ofte, og som jeg synes er lidt træls at kigge på. Jeg forsøgte at holde mig til deres iforvejenværende branding, men at gøre siden lidt mere moderne-looking og potentielt lettere at navigere i.

Refleksion
Til sidst på dagen skulle vi præsentere det vi havde lavet, hvilket var fint nok, men da jeg ikke var super tilfreds med det jeg havde lavet, var det også lidt træls på samme tid. Vi snakkede også fælles om det, da Jesper spurgte om feedback, at det er ret kort tid at skulle udvikle en hjemmeside på, og at det kan være lidt demotiverende at skulle fremlægge noget, som man ikke selv er tilfreds med. Jeg fik forsøgt med med grid, men som nævnt tidligere havde jeg ret svært ved at holde mig inden for det, men det er noget jeg vil øve mig på fremtidigt. Samtidig synes jeg også at opgaven generelt var lidt vag, og at der ikke var særligt tydelige retningelinjer, hvilket fik opgaven til bare at virke som “lav en hjemmeside”-agtig.
