Stop motion-film
Procesbeskrivelse
Da vi mødte ind første dag fik vi til opgave at skrive én ting vi hader, på en gul post-it, og en ting vi elsker på en blå post-it. Disse ord skulle bruges til vores introprojekt, hvor vi skulle trække én af hver, og lave vores stop motion-film ud fra disse to ord. Vi trak ordene ‘socialisering med venner’ på elsker-sedlen, og ‘ferie’ på hade-sedlen. Herfra begyndte vi at brainstorme på, hvordan disse kunne kombineres til et plot, som vi kunne basere vores film på.


Da selve idéen til plottet var på plads begyndte vi på vores storyboard. Storyboardet skulle sørge for at vi fra starten havde styr på hvilke scener vi skulle filme, samt hvilke figurer og rekvisitter vi skulle udforme til vores set. Vi gik på jagt i materialer og fik udarbejdet de ting vi skulle bruge. Billeder af udarbejdelsen af figurer og rekvisitter kan ses nedenfor.



Efterfølgende begyndte vi i gruppen at sætte op til at vi kunne gå i gang med selve optagelserne af filmen. Vi brugte appen ‘Stop Motion Studio’, da vi fik af vide, at det var det nemmeste program at bruge til lige netop stop motion (på dette tidspunkt i uddannelsen, i hvert fald). Vi fik lavet filmen billede for billede, og begyndte derefter at redigere den. Vi brugte CapCut til at redigere, da ingen i gruppen havde fået installeret Adobe-programmerne endnu. Derfor brugte vi også de lydeffekter som fås i CapCuts lydbibliotek til at give filmen noget mere ‘dybde’. Til sidst til vi indtalt noget voice-over, som egentlig færdiggjorde filmen. Den blev uploadet til YouTube og linket blev videresendt til vores underviser.


Dagen efter afholdte vi i klassen et lille award show, hvor der blev fundet en vinder i tre forskellige kategorier. Vores gruppe vandt dog ikke nogle af kategorierne 🙁

Refleksioner
Da vi fik opgaven og skulle i gang med vores brainstorm kom vi hver især med flere idéer. Dog synes jeg at selve brainstormen-processen kunne have været gjort lidt bedre. Jeg tror, at det kunne have været fordelagtigt at have skrevet idéerne ned, altså alle idéer, som kom på bordet. Vi skrev nemlig intet ned, som nok har gjort det svært at kunne gennemgå hvordan de forskellige idéer kunne have virket og hvordan de eksempelvis kunne sættes sammen på tværs, eller man kunne tage elementer fra forskellige idéer og sætte sammen. Dette gjorde det også lidt svært at komme til enighed over hvordan vores historiefortælling skulle forløbe. Vi endte dog med at komme til enighed om én idé, som var lidt inspireret af filmen ‘Friday the 13th‘.
Da vi kom igang med selve produktionen af filmen, har det nok gået lidt for hurtigt. Vi fulgte vores storyboard, men jeg tror at det kunne have været gavnligt for både os selv, men også for kvaliteten af filmen, at vi lige havde stoppet op, og tjekket hvorvidt vi var tilfredse med det vi havde fået optaget, og derefter evt. tage scener om. Eksempelvis kunne selve vores stop motion godt have været mere ‘smooth’, da der ofte bare blev rykket på figurene, uden at tænke over hvor langt eller hvor meget de reelt skulle rykkes for at få et godt look. Jeg synes også at denne hurtige proces reflekteres i filmen.
