Til projekt 4 skulle vi udvikle en digital brugergrænseflade, som kan involvere unge mellem 20 og 25 år i en selvvalgt velgørenhedsorganisation. Vi valgte i gruppen at arbejde med Blå Kors Danmark, fordi Dicte er frivillig dér, og vi derved kunne komme lidt tættere ind på virksomheden uden at skulle vente længe på svar eller potentielt slet ikke kunne komme i kontakt med virksomheden. Vi begyndte med at udarbejde vores gruppekontrakt og fik derefter udvalgt en SCRUM-master, som blev Tiffany. Dog blev jeg valgt som SCRUM-master et par dage senere. Vi aftalte også at det var Dicte, der skulle stå for kontakt med virksomheden. Dagen efter fik vi udarbejdet interessentanalyse og risikoanalyse som en forlængelse af undervisningen, vi havde den dag. Derudover begyndte vi at udarbejde vores SCRUM-board, så vi havde et overblik over *alt* der skulle laves, samt at kunne opdele det i sprints. Samtidig udarbejdede Dicte og jeg et KWHL-chart, som redegjorde for hvad vi vidste i forvejen, hvad vi ville finde ud af, samt hvordan vi ville finde ud af det.
Vi fik ret hurtigt aftalt et møde med distriktchefen for Blå Kors i Odense, og Dicte og jeg begyndte dermed på en interviewguide til vores semi-strukturerede interview. Under interviewet fandt vi ud af, at organisationen i høj grad mangler frivillige, og kunne godt tænke sig at få flere unge frivillige. Dog nævnte hun også at vi unge er mere værdifulde for Blå Kors som kunder end som frivillige. Vi valgte baseret på dette udsagn dermed at fokusere på at få flere i aldersgruppen til at købe og donere genbrugstøj frem for at fokusere på rekruttering af dem som frivillige. Derudover fik vi stor indsigt i deres værdier og konkurrence. Vi fik sideløbende udarbejdet et spørgeskema, som blev sendt ud på sociale medier. Undervejs blev der udarbejdet en persona baseret på spørgeskemasvarene og på interviewet, som blev tilpasset løbende, som svarene ændrede sig. Der blev også lavet desk research på Blå Kors, men også på diskursen og trends om køb af genbrugstøj på primært Instagram og TikTok (de mest brugte platforme ifølge spørgeskemaet).
Da vi vurderede foreløbigt at have nok dataindsamling på målgruppen begyndte vi på idéudviklingsfasen. Her lavede vi en klassisk brainstorm, som vi udførte på Figma i et FigJam. Vi tog et antal minutter, hvor vi kom med alle idéer, vi kunne komme på. Derefter opdelte vi dem i content- og produktidéer og stemte på dem, vi bedst kunne lide. Derefter udvalgte vi dem med flest stemmer og lavede yderligere en brainstorm for at udvide og potentielt forbedre idéerne. Efterfølgende snakkede vi om idéerne og hvordan vi kunne sætte dem sammen og dermed få én idé til vores digitale brugergrænseflade og tre idéer til content, som er relevant for os.
Det næste stykke var arbejdet ret opdelt. Tiffany og jeg begyndte på lofi- og hifi-wireframes, mens der ellers blev lavet noget content-forberedelse hos de andre. Dog blev det ret sent pointeret, at vi skulle lave en indholdsstrategi, som Dicte og Josefine arbejdede på. Dette var et ret arbejdskrævende job. Imens begyndte jeg på et halvt style tile (kun med farver og typografi), så vi havde noget at arbejde ud fra, når vi skulle lave hifi-prototypen. Tiffany og jeg opdelte wireframes/prototyper sådan så jeg lavede mobile og hun lavede desktop.
Den 3/10 var vi til midtvejspitch, hvor vi skulle vise vores koncept/hvad vi havde til klassen, så vi kunne få feedback. Præsentationen gik fint, og vi fik fin feedback. Noget af det vi blev “udfordret” på var hvorvidt vi “måtte” have et andet fokus end på rekruttering (nogle i klassen havde forstået, at det var det vi skulle fokusere på). Her argumenterede vi så for, at virksomheden, som vi var i kontakt med, havde sagt at det ikke var dét der ville give dem mest værdi. Samtidig lød opgaven ikke på at rekruttere unge til at være frivillige i velgørenhedsorganisationen, men rettere at involvere dem i det. Derudover var der også lidt med hvorvidt vores brugergrænseflade opfyldte kravet, men her argumenterede vi, at vi så brugergrænseflade *og* content som ét samlet produkt. Trods dette valgte vi at gå med vores koncept, som det var, og blev enige om, at hvis der var nogle “problemer”, måtte vi bruge ovenstående argumenter (og huske på at det bare er et “øve-projekt” og ikke eksamen).
Efterfølgende begyndte vi på brugertests. Vi udarbejdede en testplan og et testscript (vi baserede dem på de “templates”, som vi fik på 1. semester, og ændrede bare de væsentligste ting). Dicte og jeg blev sendt ud for at udføre brugertests og vi endte med at gøre det på skolen, da det var ret oplagt ift. at finde folk fra målgruppen (aldersmæssigt), og havde ikke rigtig mulighed for at snakke om andre muligheder for at finde testpersoner. Vi fik udført dem og de viste alle en ret tydelig konsensus om tre ting (mangel på forside, uklar betydning af ikoner & forskel på udforsk-side og gemt tøj-siden). Derfor begyndte jeg efterfølgende at rette disse ting, og brugte også dagen efter på det.
Den 9/10 tog Dicte, Josefine og jeg i MediaLab for at producere to af vores stykker content. Dicte havde forinden fundet tøj fra Blå Kors, som hun havde taget med. Vi havde egentlig okay styr på konvepterne og storyboards, men ved især det ene stykke content (vores swipe-video), har vi rent “teknisk” lavet en ret væsentlig fejl. Da Dicte skal “swipe” sit tøj på, at vi kun filmet den første del af swipet inden hun har tøjet på, men ikke færdiggjort swipet efter hun har fået tøjstykket på. Dette gjorde det ret svært at redigere uden det blev virkelig choppy og ser generelt ikke ret pænt ud. Det var mig der stod for at redigere denne video, og jeg er slet ikke tilfreds med måden, den ser ud på, men det var lige umiddelbart det bedste resultat jeg kunne komme frem til (tror ikke rigtigt der ville have været stemning for at filme det om). Derudover har vi også haft problemer med kvaliteten af videoerne; vi ville originalt have filmet dem på telefon, men fordi rummet i MediaLab er så småt kunne vi ikke komme langt nok væk fra subjektet uden det så skørt ud. Derfor valgte vi at filme på kamera i stedet. Dette så også fint ud på kameraet, da vi optog, men så snart det blev overført til computer var der klart noget galt, men igen, ikke rigtigt noget vi kunne lave om, da vi også havde en masse andet at fokusere på. De to stykker content vi filmede denne dag kan ses nedenfor:
Da vi skulle filme vores tredje contentstykke, var det egentlig meningen at vi skulle være tre, men der blev ikke muligt alligevel. Heldigvis kunne Dictes kæreste hjælpe os med lyden. Dog er det her koncept lidt gået i vasken, og alt arbejdet med lyd har været lidt spild synes jeg, da der alligevel er sat en sang ind over, som gør at lyden ligeså godt kunne have været optaget fra kameraets mikrofon. Ligeledes ved denne video havde vi problemer med kvaliteten (hovedsageligt lys), da vi kun havde fået en af de små lamper fra MediaLab, men vi filmede i et ret dårligt belyst rum, og havde svært ved at få kameraet til at indordne sig efter forholdene. Denne video blev redigeret af Dicte. Dette synes jeg er relevant at tage med til en anden gang, og måske finde noget data på. Jeg synes personligt at det er skørt at speede den op, især fordi man godt kan se at det er speedet op. Jeg ved, at der er meget TikTokification af indhold, og at folks koncentrationsevner nok er ret korte, men jeg tror også at der kan være værdi i at lave længere content, frem for at alting skal klippes igennem super hurtigt. Her er det måske mere relevant at kigge på noget af det vi har lært med Jesper, og f.eks. finde en måde at lave en god hook på, så folk måske har lyst til at se videre. Denne video kan ses nedenfor:
Samme dag som Dicte og jeg filmede den sidste video, snakkede vi om, at hun havde svært ved at finde ud af at komme igang med sit JavaScript-stykke som hun havde fået. Jeg havde på dette tidspunkt lavet ca. halvdelen af mit. Vi endte med at aftale at vi godt kunne bytte, fordi hun så havde noget at gå ud fra. Vi snakkede også om, at Tiffany måske har fejlvurderet sværhedsgraden af kodestykkerne lidt, da jeg egentlig havde fået en “svær” og en “mellem” og Dicte havde fået en “let” opgave. Det betød så at jeg skulle starte forfra med at kode. Dette gjorde så at jeg egentlig gik ret meget i stå, fordi jeg nu skulle finde ud af at komme i gang med dét i stedet for og kom ret meget ud af mit flow, og lige pludselig var jeg pretty much den eneste, der ikke var færdig med kode. Derfor gik der nogle dage, før jeg egentlig fik lavet det færdigt. Da jeg så endelig er færdig og skal have sat det sammen med det de andre har lavet, viser det sig at dét jeg har skulle lave, allerede er blevet lavet. Derfor sad jeg nu tilbage uden et kodestykke og uden flere kodeopgaver. Tiffany sagde at jeg bare skulle bygge videre på hendes så det er de rigtige billeder, der åbnes når man trykker på dem, men jeg kunne slet ikke se mig ud af, hvordan jeg skulle opfylde pensum med dét (det stykke kode jeg havde lavet var allerede at man trykkede på ét billede, og så var det dét stykke tøj, der blev åbnet på næste side). Da jeg kom hjem spurgte jeg ChatGPT hvordan jeg skulle gøre det, og den sagde at det pretty much bare handler om at billedstien skal være korrekt, og at der ikke var så meget at gøre i JavaScript uden at skulle tilføje flere funktioner. Derfor tog jeg til vejledning med Thomas dagen efter, hvor vi blev enige om, at jeg satte mit kodestykke ind, som jeg allerede har lavet, i en mappe for sig selv, inde i vores fællesmappe. Det var på dette tidspunkt ret sent at skulle begynde forfra med kode (igen, igen), så derfor skulle vi bare skrive, at der er sket en misforståelse og at denne funktion er lavet to gange i JavaScript, på to forskellige måder.
Herefter har arbejdet egentlig mest bare stået på rapportskrivning. Jeg fik en del af analysen, at skulle skrive. Jeg er generelt set ikke suuuper tilfreds med dét jeg har skrevet, men jeg var nået til et punkt hvor jeg var kinda ligeglad, da alt andet havde fyldt så meget, og det derfor bare skulle skrives. Efter udarbejdelsen at rapporten er de sidste småting blevet lavet, eksempelvis forklaringsvideoen af koden samt at skrive aalt det her på mit procesportfolio.
Refleksion
Efter dette projekt har jeg taget en masse ting med mig. Jeg synes personligt ikke at dette projekt er gået super godt. En stor ting har været rækkefølgen af opgaver. Da vi planlagde vores sprints virkede det måske til at give god mening, men jeg synes at det skulle have været justeret undervejs. F.eks. synes jeg at vi skulle have ventet med at udarbejde vores content til vi var godt med i kodningsdelen. Det synes jeg både fordi at der har været en mappe kode og content oveni hinanden, men også fordi at contenten måske tog spotlightet for tidligt i processen. Til udarbejdelsen af prototypen blev sådan noget som style tile og designsystem først lavet bagefter, hvilket har gjort, at der åbenbart er ting, der har skulle ændres flere gange (f.eks. typografi og farver). Dermed ser jeg måske også contentproduktionen som lidt “det nemme” (*siger ikke det er nemt*) ift. kodedelen. Jeg tror egentlig også at det er derfor vi har lavet contentet så tidligt – fordi det er “det sjove”. Derudover synes jeg også at vi alle skal være med til at producere contentet – jeg tror det bliver undermineret, hvor omfattende det kan være. Jeg er personligt heller ikke super tilfreds med det content vi har fået lavet, og synes godt at det kunne have været udarbejdet bedre, især hvis vi havde haft flere hænder til det. Samtidig har der til indholdsstrategien været fokus på at inkludere alt fra pensum, hvor jeg jo synes, at det er bedre at udvælge relevante metoder og teorier (det har jeg også forsøgt at argumentere for), og så argumentere for hvorfor man har valgt andre modeller og teorier fra. Dette har gjort at der hele tiden blev tilføjet flere modeller, der skulle udarbejdes til indholdsstrategien, fordi man kom i tanke om endnu en ting. Derfor har udarbejdelsen af indholdsstrategien taget lang tid, som måske kunne have været brugt bedre (in my opinion). Derudover tror jeg også at der har manglet nogle systemer i gruppen. Vi har manglet lidt, hvad man gør, hvis man ikke har noget at lave, hvad man gør, hvis man har en opgave, som man gerne vil give videre etc.