Til projekt 3 skulle vi, selvom opgaven var individuel, etablere en studiegruppe, som vi kunne sparre med. Der blev initialt lavet en gruppe, hvori vi var fire personer. Dog holdte denne gruppe ikke ved, og jeg har derfor kun rigtigt haft møder med én person. Helt i begyndelsen af projektet havde vi i gruppen lånt MediaLab, hvor vi tog nogle billeder, som vi kunne bruge til vores præsentationsportfolier. Lidt længere henne i projektet (men stadig i begyndelsen) havde vi alle fire et møde, men jeg syntes ikke rigtigt at jeg fik noget ud af dette møde, da vi mere sad og arbejdede individuelt, men bare i en gruppe. Jeg kunne mærke, at det ikke fungerede for mig, fordi jeg slet ikke kunne koncentrere mig, og endte derfor med at tage hjem for at arbejde videre. Dette var det eneste møde, hvor vi alle fire mødtes, og den resterende tid, har jeg kun sparret med én af dem.
Refleksioner
Studiegruppen har til dette projekt ikke fungeret helt efter planen. Jeg tror, at dette måske stammer lidt fra forskellige arbejdsmetoder. Jeg tror, at vi i gruppen hver især har haft en måde, hvorpå vi helst ville arbejde på et individuelt projekt, som oveni har varet en lidt længere periode. Jeg ved, at jeg selv har svært ved at arbejde på skolen, da jeg kan have svært ved den støj og larm, der er der. Derimod er der andre i gruppen, som netop ville arbejde på skolen, da de ellers ikke ville kunne få arbejdet derhjemme. Jeg har derfor følt, at det måske ville være lidt “spild” af min tid, at skulle tage ind på skolen for at mødes, men samtidig ikke kunne få lavet noget på mit eget projekt.
