Introduktion
Til introduktionen til SpT satte vi os i de grupper, vi var delt ud i, og Andrea og Marc begyndte introduktionen, hvorefter vi begyndte på icebreaker-øvelserne, hvor vi kunne lære hinanden lidt at kende. Her lavede vi bl.a. et tårn af papir samt et nyt land, hvor vi i gruppen lavede ‘Chill Land’. Herefter snakkede vi lidt, og aftalte fremtidige møder, hvor vi kunne lave noget socialt i gruppen. Og så fik jeg endlig min savnede savnede tandoori chicken pizza, som jeg har cravet siden studiemakker på tværs på 1. semester 😋



- møde
Til første møde mødtes vi med henblik på at hjælpe 1. semesterne med deres projekt, samt at afklare hvad vi 3. semestere på content kunne lave vores video om. Egentlig var de alle nået ret langt i deres projekt, så det var lidt svært at vejlede dem, da de samtidig ikke havde ret længe til at de skulle aflevere. Dog fik vi set deres redesigns, og de fik spurgt om nogle spørgmål; både til projekt 1 og uddannelsen generelt. Vi fik spurgt lidt ind til hvad de gerne ville have vidst, da de skulle til at starte på uddannelsen, og der var ret stor konsensus på enten hvor meget selvlære fylder på uddannelsen, da de allerede nu havde en følelse af, at det kom til at fylde en del, samt programlære, da der er mange programmer at lære lige i starten. De var lidt henne i, at man kunne lave tutorials til eksempelvis Adobe-programmerne, men da vi fra 3. havde fået forståelsen for at det ville skulle være noget de havde brug for at se *inden* uddannelsesstart, forsøgte vi lidt at komme på andre idéer, men kom ikke frem til noget på daværende tidspunkt.
Sociale møde
Til vores første sociale møde havde vi aftalt at tage på Storms. Det endte dog med kun at være mig fra 3. semester og tre 1. semestere, så det var lidt ærgeligt, men det var nu hyggeligt nok alligevel. Her snakkede vi om evt. at slå de sociale og obligatoriske møder sammen, da nogle af de andre grupper også havde gjort det, og det ville måske gøre fremmødet lidt større samtidig med at det ikke optager endnu en dag i en allerede travl kalender.

2. møde
Til vores andet møde mødtes vi på biblioteket hvor vi mest bare snakkede om 1. semesters projekt, som de var i gang med. De fortalte bl.a. at de var lidt frustrerede over den måde det var skemalagt ift. deres pitch og hvor længe de havde til at udarbejde deres produkt. Umiddelbart var der ikke så meget vi kunne hjælpe dem med helt konkret ift. det. Vi viste også vores foreløbige tutorvideoer for at få feedback til evt. at kunne lave ændringer. De havde ikke super meget at sige, men til min video blev der f.eks. nævnt, at den stopper meget brat (og jeg endte også med at lave den om).

3. møde
Til vores tredje og sidste møde mødtes vi igen på biblioteket hvor vi snakkede lidt om deres udfordringer med kodning og deres eksamenprojekt. De var næsten lige gået i gang med projektet, så der var ikke heeeelt vildt meget vi kunne hjælpe med, da de skulle have silent feedback kort efter. Vi hørte dog lidt om hvilke målgrupper/virksomheder/brancher de ville gå efter, og så en lille smule af deres arbejde indtil videre. Derudover snakkede vi lidt om WordPress og de forskellige portfolier og hvad og hvordan man kan opsætte sit procesportfolio.

Refleksion
Til denne omgang studiemakker på tværs synes jeg både at jeg har fået noget ud af det og alligevel ikke rigtigt. Da vi jo denne gang mest skulle være dem, der giver råd og vejleder, har vi ikke rigtigt kunne få så meget fagligt ud af det, som jeg tænker 1. semesterne har. Derudover har vores projekt været lidt “niche” ift. at vi ikke rigtigt har kunne bruge dem og deres feedback, da de ligger ret langt fra vores målgruppe. Vi fik liiidt feedback ift. tutorvideoen, vi skulle lave, men da det både for os og for dem virkede mere som et “det-skal-bare-laves-projekt” var der ikke ret meget konstruktivt feedback at finde. Det er selvfølgelig rart at have kendskaber på tværs af semestrene, men rent fagligt synes jeg ikke det har givet super meget værdi.
