Til Moving Art workshoppen blev vi introduceret til opgaven, som gik ud på, at skulle animere et kunstværk. Jeg gik i gang med at finde et kunstværk, og fandt ét som var inspireret af et andet kunstværk, som jeg godt kan lide (kunne ikke finde det oprindelige i et ordentligt billede). Billedet er af havet, hvor der er tre surfere i vandet. Jeg lavede min animation på dette kunstværk, men blev ikke helt tilfreds med resultatet, og valgte at lave en ny animation med et andet kunstværk, derhjemme. Derfor gennemgår jeg mest af alt processen for mit første værk, da det var her jeg lærte mest, og egentlig bare brugte de samme principper i anden omgang, som derfor også tog meget kortere tid at lave (også fordi den ikke er ligeså kompleks).
Dét kunstværk, jeg valgte, kan ses til venstre herfor. Jeg begyndte på et storyboard for hvordan min animation skulle forløbe. Her blev historien, at den surfer, der er i forgrunden, skal surfe forbi og ud af billedet, den i midten vinker, men forbliver samme sted, og den bagerste bliver spist af en haj. Grunden til denne storyline var lidt, at kunstværket er meget lyst og har en glædelig og rolig atmosfære. Derfor ville et hajangreb bryde dette og skabe en lidt mere actionfyldt historie. Nedenfor ses det originale kunstværk samt min animation af dette.
Første animation (som jeg ikke kunne lide):
For at kunne komme i gang med at animere skulle jeg først og fremmest have adskilt min baggrund, planterne, og hver person fra billedet. Da jeg aldrig har arbejdet med Photoshop før, syntes jeg at det var lidt svært at finde ud af, hvilke tools jeg skulle bruge hvornår. Dog fik jeg adskilt baggrunden, så der kun var vand, samt planterne, så jeg kunne animere blæsten. Da det kom til menneskerne, havde jeg dog lidt udfordringer, da jeg ikke følte at jeg kunne skære tæt nok på nogle af dem. Derfor kan man på animationen også se vandet omkring personerne bevæge sig. For at udfylde baggrunden bagved personerne og planterne brugte jeg både generativ udfyldning og content aware fill, da det var lidt forskelligt hvordan de lige hver især ville virke for at skabe et realistisk look.
Da jeg havde fået adskilt og udfyldt alt i Photoshop kunne jeg gå i gang med selve animationen. I After Effects satte jeg min baggrund og planter ind, og ville arbejde med at få disse til at bevæge sig, så det så mere realistisk ud. Jeg brugte til dette formål puppet tool for nemt at kunne bestemme bevægelserne for bølgerne og blæsten i planterne. Dog syntes jeg at det var svært at få bølgerne til at se ordentlige ud, men tænkte at lidt bevægelse i dem var bedre end ingen.
Dernæst arbejdede jeg med menneskerne. Jeg startede med surferen i midten, da han skulle forblive på samme position, men skulle have rotation. Herefter tog jeg surferen der surfer forbi; hun skulle trækkes ind i billedet og ud igen, og så skulle dertilføjes lidt rotation, så det lignede at hun bevægede sig i bølgerne. Sidst men ikke mindst kom det til den surfer, som skulle spises af en haj. Jeg havde tidligere gemt billeder af en haj og også cuttet den ud i Photoshop. Her arbejdede jeg længe med at få hajens og surferens positioner og rotationer til at passe sammen, samt tilføje blod (som egentlig også skulle dække, at jeg ikke kunne få hajen og surferen linet helt op).
Ny animation
Jeg valgte at lave en ny animation, da jeg ikke syntes at den anden levede op til dét jeg havde set for mig. Jeg havde også rigtig svært ved at få et seamless loop ved den gamle, som var noget jeg egentlig havde sat mig for skulle være en af succeskriterierne (og så havde Jesper også nævnt at animationerne gerne måtte have et loop). Jeg gik derfor torsdag aften på jagt efter et nyt kunstværk, som jeg kunne se et potentiale i. På Google fandt jeg ‘The Art of Living’ af Rene Magritte, som jeg syntes om. Jeg har også tidligere stødt på nogle af Magrittes kunstværker, og synes godt om dem – derfor valgte jeg dette. Maleriet viser en “mand” i jakkesæt, hvis hoved er erstattet af en stor rund orange kugle, som ikke sidder fast på kroppen. Idéen med dette maleri var, at jeg ville “sprænge” hovedet, fordi det er så uproportionalt stort ift. kroppen og ansigtet. Jeg gik derfor i gang med at adskille lagene i Photoshop. Jeg havde lidt problemer med at udfylde baggrunden da jeg havde fjernet hovedet, og endte derfor med en stor lyseblå kugle i baggrunden, som jeg så har valgt bare er månen, da jeg ikke kunne få noget bedre resultat end dette.
Da jeg begyndte på selve animationen var det ret straight-forward, da jeg nu syntes at jeg havde lært After Effects rimelig godt at kende. Jeg satte baggrunden ind samt et lag med kraven og slipset oven på jakkesættet, så hovedet ville komme op igennem kraven og ikke udenpå. Jeg tilpassede hovedet mindste størrelse så det kunne komme op gennem kraven, og ændrede derefter på skalering og position indtil det punkt hvor det skulle sprænges. For at give ansigtet lidt mere “følelse” ift. at det bliver pustet op og derfor presses, brugte jeg generativ udfyldning i Photoshop til at skabe et mere presset ansigtsudtryk, som kom på, efter den originale skalering. Jeg fandt et billede på Google af en tegnet ballon, der sprænges. Jeg cuttede disse ud og linede det op med, at hovedet forsvandt og blev erstattet af ballonstykkerne, som hurtigt udvidede sig. Dét at hovedet forsvandt gjorde også at der var gode forudsætninger for at lave et seamless loop, da et nyt hoved så kom op gennem kraven på skjorten. Selvom denne animation var ret simpel og slet ikke tog lige så lang tid som den originale animation, jeg havde lavet, valgte jeg alligevel at gå med denne da vi skulle lave vores udstilling om fredagen. Dette var åbenbart også et godt valg, da jeg vandt “prisen” for ‘Best Production’.
Refleksioner
Til denne workshop har jeg lært en masse om After Effects især, men jeg har også kunne prøve kræfter af med Photoshop. Jeg synes også at jeg har fået en god forståelse for hvordan man kan bruge Adobes programmer på tværs af hinanden og hvor meget man egentlig kan få ud af dem. Derudover har jeg også fundet ud af, at jeg ret godt kan lide at kunne fordybe mig i denne slags opgaver, hvor det kun er min fantasi der sætter grænser, og der ikke er andres holdninger og inputs, jeg skal tage hensyn til.