Til dette projekt skulle vi selv finde en klient, så Mikkel og jeg (grundet sygdom hos de andre), begyndte at finde mulige klienter gennem Google Maps, og fandt frem til en liste der bestod af bl.a. Maigaard Fertilitetsklinik, Storms Pakhus, Flügger, Terrariet Reptile Zoo mfl. Vi holdte et online møde, hvor vi stemte på vores top 4, som vi ville starte med at sende mails ud til angående et muligt samarbejde. Da der egentlig ikke var nogle af dem der svarede i rimelig tid (grundet vinterferie), forsøgte vi os på at kontakte en fysioterapeutklinik, som takkede ja til et møde. Dog havde vi efter mødet ikke en super god mavefornemmelse om klienten, og valgte imidlertid at kontakte et par ekstra virksomheder. Vi endte med at få ja-svar fra Terrariet og Café Exit, og valgte at tage til mødet med Terrariet. Efter dette møde følte vi os ved godt mod, og blev derfor også nødt til at takke nej tak til Café Exit.
Ved mødet hos Terrariet viste det sig, at de havde en ret tydelig problemstilling som vi kunne arbejde med. Det handlede om at fastholde gæster længere og eventuelt inkludere noget digitalt som vil gøre at gæsterne fordybede sig mere i oplevelsen. Vi snakkede lidt om deres målgruppe, samt om deres sociale medier og strategier derpå. Deres primære målgruppe og kundegruppe er børnefamilier og de vil gerne gøre formidlingen om dyrene mere engagerende, da det ofte er forældrene, der skal videreformidle deres skilte. Da vi begyndte på vores researchfase besluttede vi at vi ville lave et spørgeskema, og at vi ville tage ud i Terrariet og observere. Det var egentlig under observationen at vi fik den mest værdifulde data, da vi fandt ud af at meget deres formidling ikke er i børnehøjde og at børnene derfor suser hurtigt videre fra dyr til dyr uden at fordybe sig.
Vi brugte herefter den data vi indsamlede i researchfasen til at udfylde modeller såsom VPC, golden circle, tone of voice mfl., som vi kunne bruge, når vi skulle begynde på vores idéudviklingfase, som var næste trin.
Vi valgte at tage i Økolariet på inspirationstur, da vi havde arbejdet med det i projekt 2 og tænkte, at vi kunne finde inspiration til vidensformidling i børnehøjde dér. Vi fik samtidig lavet nogle observationer om hvilke typer af installationer, der fik mest opmærksomhed af børn, som endte med at være dem, der foregik på skærm og også gerne noget man kunne interagere med.
I idéudviklingsfasen brugte vi en klassisk brainstorm, hvor vi skrev alle idéer ned med en divergent tankegang. Herefter samlede vi vores idéer i kategorier som gjorde det nemmere at se sammenhænge mellem idéer og koncepter. Ud fra disse kategorier kombinerede vi idéerne til nye idéer som vi derefter gennemgik med problemstillingen og brugernes pains in mente. Under denne mere konvergente tankegang havde vi lidt udfordringer, da vi skulle vurdere hvad der var relevant og ville løse problemstillingen og hvad der ikke kunne.
Vi endte med en løsning, der lød på en tegnefilm, som skulle fungere som formidling i børnehøjde om enkelte dyr, hvortil der var en quiz til sidst. Da vi havde besluttet løsningen delte vi arbejdet lidt op og jeg stod for at lave storyboard. Jeg lavede storyboardet i Figma og da Emilie skulle tegne selve grafikken blev jeg nødt til at finde billeder på nettet at arbejde med imidlertid, da vi kort efter skulle præsentere vores koncept til klienten, og derfor gerne vil have storyboardet færdigt dertil.
Da vi til vores projektpitch skulle have to iterationer med, blev det afklaret at det betød, at vi blev nødt til at lave en test på vores koncept. Vi tog til vejledning da vi synes at det ville være svært at teste et storyboard på et barn, som nok ikke ville forstå hvad meningen var. Vejledningen gav os dog også en masse andet, da underviserne spurgte ind til meget mere end det vi kom ind i vejledningen for. Vi fik derfor bl.a. ud af vejledningen, at quizzen ikke ville skabe yderligere værdi end videoen og at vi nok blev nødt til at teste storyboardet på forældre i stedet for børn for at kunne finde ud af, om indholdet var relevant for børnene i den aldersgruppe men uden at kunne teste det på børnene selv. Vi valgte på baggrund af vejledningen at ændre vores problemformulering fra at handle om at skulle fastholde gæsterne længere til i stedet at handle om formidlingen.
Dagen efter skulle vi præsentere for vores klient og de synes at idéen var rigtig god og at det var den rigtige vej vi var gået. Til præsentationen fortalte vi dét med at quizzen nok ikke ville give yderligere værdi, men dét at kunne opfordre barnet til refleksion efter videoen nok kunne. Dette er også en forskermetode som kan bruges på børn, som klienten fortalte om, og det synes de der var en god idé. Vi snakkede lidt om stilen og at det gerne skulle stemme overens med den stil der er ude på Terrariet, samt at de fakta vi skal inddrage i videoen skal være meget specifikt til den dyreart videoen handler om for at adskille de forskellige dyrearter og specificere formidlingen om dem.
Nogle dage senere var vi til projektpitch hvor vi præsenterede det vi havde lavet indtil videre, og vi synes egentlig ikke at vi fik så meget kritik. Det er selvfølgelig rart at vide, at det man har lavet godt, men vi stod også lidt med følelse af, hvad vi så skulle gøre, da vi havde regnet med at der var noget vi skulle ændre på efter pitchen, baseret på feedbacken. Men da da ikke rigtigt var nogen betydelige kritikpunkter punkter, udover at vi skulle sætte os lidt mere ind i SCRUM, valgte vi bare at gå videre med udviklingen af vores produkt. Vi uddelte lidt opgaver, men der er nogle ting afhænger af at andre opgaver var færdige først, var det svært at lave ting på samme tid. Derfor uddelte vi at Monica og Emilie stod for at tegne og for at sørge for at stilen stemte overens Terrariets stil, så vi kunne få det godkendt af Terrariet. I mellemtiden satte Mikkel og mig os ind i Adobe Animate, da vi vil undersøge om det er lettere at bruge til tegnefilmen end After Effects.
Den efterfølgende tid smeltede lidt sammen, da der både var ting at lave, men også en masse ventetid ind imellem uden ting at lave. Men i denne periode blev der arbejdet på at få tegnet tegnefilmselementerne (Emilie Esther), mens Mikkel og jeg fik indtalt talen til tegnefilmen. Initialt havde vi begge dubbet, hvorefter vi så hver især ville redigere lyden så den blev lidt mere “tegnefilmsagtig”, men da vi aftalte at det blev Mikkel der skulle animere endte det naturligt med at være min dubbing, der blev brugt, da det var de filer han skulle redigere. I mellemtiden arbejdede jeg lidt på klientrapporten, mens de andre arbejdede med animationen.
Da animationen var færdig tog vi ud i Terrariet og fik den vist til vores kontaktpersoner. De syntes at den var rigtig god, og kunne godt se sammenhængen mellem faglig formidling og dét at gøre den mere børnevenlig, eksempelvis med lidt humor. Der er vdog et par små justeringer der skulle laves, som handlede mest om et par af de ord, der blev brugt i formidlingen, eksempelvis “habitat” har de erfaringer med, at mindre børn ikke forstår betydningen af. Ligeledes spurgte vi dem ind til et par ting som vi selv havde haft i overvejelserne, f.eks. scenen med Terrariets logo og dets placering i selve handlingen. Jeg(/vi) havde lidt en idé om at den scene virkede lidt som et “afslutningsklip”, og at man kunne komme til at tro, at filmen sluttede dér. Det sagde de, at de faktisk var enige i, og at de også godt tænkte over det da de så filmen. Derfor valgte vi på baggrund af deres ekspertviden og vores egen vurdering at ændre på ovenstående inden vi lavede første test på selve tegnefilmen som helhed.
De næste to ugers tid afsatte vi til valgfagsprojektet, og valgte dermed ikke at arbejde på dette projekt i den tidsperiode.
Efter valgfagsprojektet skulle vi igen lige sætte os ind i, hvor vi var nået til. Der var stadig et par småting i animation, der skulle ændres, så den var helt klar til test. I mellemtiden arbejdede jeg videre på klientrapporten og fik også lavet testplan og testscript, til både tests uden for Terrariet, for at teste handlingen/indholdet af tegnefilmen uden at være på lokationen, samt tests i Terrariet for at se hvordan børn opfattede filmen i forbindelse med at være i Terrariet. Egentlig var håbet at der efter første omgang af tests var ændringer, der skulle laves inden den endelige test i Terrariet. Dog viste det sig ikke at være tilfældet, hvilket betød at vi fik testet den samme tegnefilm på 12 børn, og derfor blev fokusset mere på om lokation havde betydning for forståelsen kontra om der skulle laves ændringer i tegnefilmen baseret udelukkende på dens indhold. Resultaterne viste ikke som sådan at der skulle laves nogle ændringer, men egentlig at vi nok havde ramt lidt en forkert målgruppe. Den målgruppe vi gerne ville ramme var 5-8 år, men det var i stedet børn i alderen 8-12 år, som reflekterede mest over filmen.
I skrivende stund er det dagen hvor vi har planlagt at aflevere. Jeg har de sidste par dage arbejdet på at få redigeret dokumentaren. Dette har jeg haft lidt udfordringer med, bl.a. fordi vi har brugt forskellige kameraer og en del af optagelserne derfor ser forskellige ud, og samtidig har vi ikke fået filmet nogle af processerne (f.eks. idégenerering og -udvikling inden vi nåede til storyboardet eller videreudviklingen af storyboardet efter mødet med Terrariet). Ligeledes har vi ikke rigtigt haft en vision om dokumentaren, men har bare filmet lidt forskelligt løbende, mens vi f.eks. var ude i Terrariet, til møde etc., men vi har også filmet mere statiske optagelser, som virker lidt mere “interview”-agtige. Dette synes jeg har været svært at få til at hænge sammen på en måde, hvorpå det ligner at det er en del af samme produkt (dokumentaren). Jeg er derfor heller ikke heeeelt fuldt ud tilfreds med den, men den bliver ikke bedre nu, og ellers ville vi skulle filme nogle ting om, som heller ikke giver mening at this point. Det kunne have været en god idé at gå ud fra en bestemt genre/stil til dokumentaren fra begyndelsen af.
Refleksion
Jeg synes at dette projekt har været rigtig langt, men det er samtidig også gået rigtig hurtigt. Det har været en interessant proces at arbejde med et så langt projekt, når vi har været vant til, at de er meget kortere. Samtidig har det også været udfordrende, da det også har været ret uvist hvad projektet egentlig skulle ende ud i. Jeg synes at det har været spændende at kunne arbejde med teorier og metoder i praksis – mere end hvad vi har gjort førhen, synes jeg. Dog har vi haft lidt udfordringer med at en del af det vi har arbejdet med i undervisningen (især ift. sociale medier og branding), ikke rigtigt har passet til vores projekt med Terrariet. For at få noget af dén teori ind, valgte vi at gå med at arbejde med sociale medier oveni vores primære løsning (tegnefilmen), men jeg synes egentlig ikke at det har givet så meget. I teorien synes jeg at det er en god ting at vi har gjort det, men rent praktisk synes jeg ikke at det har givet mig særligt meget yderligere at have udarbejdet det. Derudover har det også været en ting vi har arbejdet med *efter* tegnefilmen, da tegnefilmen helst skulle være færdig før vi kunne lave content mod den. Derfor synes jeg personligt at arbejdet med content har været lidt “rushed”, og det har været fint at arbejde med, men jeg ville også have været okay uden, da det ikke har bidraget væsentligt til min læring eller skabt nævneværdig merværdi for mig.
Arbejdet med vores produkt har også været udfordrende, men spændende ift. at vores primære målgruppe har været børn. Det har gjort det lidt sværere at få information om deres ønsker og behov direkte fra dem, og vi har i stedet skulle lidt “udenom” ved at basere vores løsning lidt mere på forældreudsagn, Terrariets erfaringer og pædagogik og derefter få feedback fra børn i målgruppen gennem tests. Det har dog også været lidt svært at teste ift. at finde børn (+ at finde børn, som rent faktisk kunne give feedback/vi kunne få noget konstruktivt ud af), sørge for at de forstod konteksten og til vores sidste test i Terrariet, finde børn der ville hjælpe os med test overhovedet. Det har ligeledes været svært at lave testscript og testplan, da vi skulle forsøge at få relevant information ud af testen, uden at det blev for langt og for svært for børnene at forstå. Derfor kan man måske også argumentere for, at vi kunne have fået et bedre/mere givende output ved at strukturere disse anderledes.