Projekt 2

Installationsprojekt

Til kick-off på projekt 2 blev vi introduceret til dén virksomhed, vi skulle arbejde med, samt hvilke cases man kunne ønske at arbejde med. Virksomheden vi skulle arbejde med var Økolariet, der ligger i Vejle. Derfor skulle vi om fredagen en tur til Vejle, så vi kunne få en dybere forståelse af, hvilke værdier, målgruppe etc., virksomheden har. I vores gruppe begyndte vi allerede om torsdagen, til kick-off, at udarbejde en tidsplan, som vi kunne følge gennem projektet – selvfølgelig med forbehold for ændringer.

På besøget hos Økolariet fik vi først en kort introduktion til virksomheden og blev vist de områder, hvor to af casene “hørte til”. Derefter fik vi lov til selv at udforske resten af udstillingerne. Jeg synes at det var rigtig interessant at se hvor meget Økolariet arbejdede med alle sanserne for at skabe forskellige oplevelser. De gør i stor grad brug af lys, lyde og lugte, som skaber en immersiv oplevelse. Dét at man kunne interagere med de fleste af udstillingerne, nogle gange i form af spil gjorde oplevelsen endnu mere sjov og immersiv, selv hvis ikke man var en del af den primære målgruppe. Da vi i gruppen håbede på at skulle arbejde med case 1, som handlede om at skabe noget til Ulvehulen, som er et lille rum under en ulveudstilling, drog vi os en masse inspiration til hvordan Økolariet allerede arbejder med rum, æstetik og sanser, som vi kunne bruge til vores senere brainstorm. Nedenfor kan der ses billeder af vores virksomhedsbesøg:

For at følge Design Thinking-processen begyndte Josefine og jeg på busturen hjem fra Økolariet at udfylde et KWHL chart, for at finde ud af hvad vi vidste (de informationer vi havde fået fra casen, samt virksomhedsbesøget), hvad vi ikke vidste/hvad vi ville finde ud af, og dernæst forsøgte vi at finde metoder til, hvordan vi kunne arbejde for at finde ud af disse ting. På baggrund af denne model aftalte vi at vi, henover weekenden, hver især sørgede for at lave noget desk research på et bestemt emne. Da jeg tidligere har gået på pædagoguddannelsen, og derfor i forvejen har en masse teori på børns sanser og udvikling, var det mig der stod for denne research. De andre i gruppen skulle undersøge hhv. livet under jorden, Økolariet som virksomhed samt en spørgeskemaundersøgelse, som skulle bruges til at segmentere børnene samt finde relevant viden om eksempelvis deres evne til at holde opmærksomheden og hvilke slags sanselige aktiviteter, de bedst kan lide. Det var vigtigt for os at starte ud med at finde ud af, hvad vi skulle undersøge, for bedst muligt at holde os til Design Thinking-processen, og ikke springe direkte til idégenereringen. Vores KWHL chart kan ses nedenfor:

Da vi mandag mødtes igen opsummerede vi hver især vores research, så vi alle vidste præcis hvad det var vi havde fundet ud af, og hvad der var relevant at tage udgangspunkt i. Derefter begyndte vi på vores brainstorm. Denne brainstorm handlede bare om at få alle idéer på bordet, store som små. Vi satte en timer, og begyndte at idégenerere. Efterfølgende kunne vi se, at mange af vores idéet havde overlap eller samme temaer (eksempelvis havde vi mange idéer, der omhandlede hhv. rødder og muldvarpe), og valgte at sætte dem sammen herefter. Jeg tror dog, at vi kunne have haft et mere varieret idégrundlag, hvis der havde været mere varieret research om livet under jorden. Hertil var der nemlig næsten kun skrevet om muldvarpe, og derfor var dette næsten det eneste dyr, som blev nævnt i vores brainstorm. Da vi havde organiseret idéerne begyndte vi på en ny runde af brainstorms, som både kunne tage udgangspunkt i at udvide de idéer vi havde sat sammen, eller komme med helt nye koncepter.

Da vi til midtvejspitchen om onsdagen skulle have tre koncepter, valgte vi de tre idéer vi bedst kunne lide, og dér var vi alle rimelig enige. Vi begyndte derfor at at skitsere de tre koncepter, da vi om tirsdagen havde planlagt at vi skulle udarbejde vores prototyper. Vi fik skitseret alle rummene til vores tre koncepter:

Om tirsdagen begyndte vi at lave vores fysiske prototyper, som vi skulle præsentere for Anni om onsdagen. Det var vigtigt for os, at vores lo-fi prototyper skildrede konceptet tydeligt nok til at kunne holde præsentationstiden til pitchen. Da vi onsdag kom ind til pitchen, fik vi ros af Anni, som bl.a. nævnte at det var rigtig godt, at vi havde tre forskellige koncepter med, og ikke tre, der alle sammen var variationer af hinanden. Hun sagde også, at det egentlig var op til os selv, hvilken en vi helst ville arbejde videre med, da de alle tre var gode. Vi valgte at gå med vores tredje koncept, ‘4D interaktiv tegnefilm’, da det var den vi mente passede bedst til dét Økolariet efterspurgte til Ulvehulen (skaber ro og fordybelse). Nedenfor ses vores tre lo-fi prototyper, som vi pitchede:

Efter pitchen havde vi i min gruppe været så heldige at få lov til at komme ind og se sanseudstillingen på Brandts. Denne havde vi forespurgt at kunne se for at drage endnu mere inspiration til, hvordan vi kunne arbejde med rum og sanser. Her var det tydeligt at æstetikken var højt prioriteret, men var også med til at skabe en immersiv oplevelse. I denne udstilling var det i høj grad den vestibulære sans, der kom i spil, da der var flere fysisk udfordrene elementer i spil end hos Økolariet. Dog fandt vi inde i midten af sanseudstillingen et stjernerum, som vi klart kunne få inspiration fra. Dette rum var spækket med stjernelys i loftet og lydende skabte en rolig atmosfære.

Som det næste lavede vi en plan for udarbejdelsen af vores hi-fi prototype. Dette inkluderede at finde ud af hvad historien skulle handle om, hvordan vi skulle gøre den lærerig og interaktiv, lave et storyboard og manuskript, udarbejde tegnefilmen i After Effects samt indtale lyden. Disse ting fik vi gjort i samarbejde hen over de næste par dage. Jeg stod primært for at skulle tegne storyboard og at lave selve tegnefilmen. Vi aftalte, at jeg fik weekenden til at lave tegnefilmen, mens der for de andre var andre opgaver, de skulle lave. For at kunne lave tegnefilmen, blev jeg først nødt til at skære delene af figurerne ud i Photoshop. Det er begrænset hvor meget jeg har arbejdet i photoshop før (kun rigtigt til moving art WS), så dette tog ret lang tid. Da vi havde lavet fortælleforløbet til historien var der, for at den kunne være interaktiv, flere forskellige storylines. Dette gjorde, at der også var rigtig mange ting, som skulle animeres. Derfor fokuserede jeg først og fremmest på at få så mangle klip som muligt færdigt, og tænkte mere på kvantitet end kvalitet. Fordi der var så mange klip, endte jeg kun med at få den ene af de to storylines færdige, stadig uden overhovedet at kigge på kvaliteten. Men fordi der stadig var den akademiske rapport, plakat, flyer og video, vi skulle have færdiggjort, fik jeg simpelthen ikke tid til at lave de rettelser, jeg gerne ville have lavet og jeg er derfor egentlig også ret utilfreds med selve tegnefilmen. Billeder af ovenstående processer kan ses nedenfor:

I de efterfølgende dage fokuserede vi på rapporten, som vi skrev lidt hjemmefra og gennemgik og rettede i fællesskab. Herefter opdelte vi de resterende opgaver, for at kunne nå det hele. Jeg stod derfor for at lave vores video, som skulle køre til udstillingen og som også skulle afleveres. Jeg lavede videoen sammen med min niece, efter at have lavet en brugertest på hende. Brugertesten (som var den eneste vi fik lavet på et barn) viste, at videoen/klippene var for lange. Dette er noget man kunne tage i betragning hvis man skulle arbejde videre med tegnefilmen, men det kunne også være, at flere tests på børn havde vist, at længden potentielt var fin. Da vi også var nået så langt i processen, havde vi ej heller rigtigt tid til at lave det om, så vi valgte at “se bort” fra denne feedback for nu. Mens jeg sørgede for videoen, sørgede mine gruppemedlemmer for at få sat rapporten ind i InDesign, plakat og flyer. Videoen, som vi viste til udstillingen, der forklarer vores koncept, kan ses nedenfor:

I dagene efter vi havde afleveret skulle vi forberede vores udstilling. Vi fik snakket om hvordan man kunne vise, at vi ville gøre brug af de forskellige sanser. Vi arbejdede i stor grad på at få kraftige nok naturdufte, som kunne lugtes mens man sad inde i udstillingen. Dog kunne vi ikke rigtigt få dette til at fungere, så vi endte med at finde en masse dufte, og satte dem på bordet til udstillingen. Vi fokuserede også meget på at være udstillingen hyggelig og behagelig, som også ville være målet for den egentlige udstilling, som skulle være i Økolariet. Til selve udstillingen var vi de første, som skulle fortælle om vores koncept til Anni (og gæst). Det gik fint, og de kunne godt lide vores udførelse af konceptet. Resten af tiden gik vi rundt og hørte om, hvad de andre på holdet havde arbejdet med under projektet.

Refleksioner

Jeg har under dette projekt fået en stor forståelse for, hvor vigtigt det er at lave sin research før man går i gang med idégenerering. Vi var meget fokuserede på at følge Design Thinking, for at sørge for, at vi vidste noget om målgruppen, Økolariet, hvad der skaber ro og fordybelse hos børn, samt om livet under jorden. Det var essentielt at vi havde informationer om disse, for at kunne udvikle et koncept, som kunne bruges af målgruppen. Selvom det er fristende at gå direkte til idégenereringen, er det, for at kunne skabe noget, der skaber værdi for slutbrugeren, vigtigt at vide noget om hvem slutbrugeren og deres behov er.

Jeg tror også at jeg har lært lidt, at jeg, når jeg er selvsikker i noget, skal stå ved det. Da vores målgruppe i dette tilfælde var småbørn, havde jeg en klar fordel ift. viden og teorier, da jeg har gået på pædagoguddannelsen i en lang periode. Derfor fik jeg også til opgave at samle research om børn og sansestimulering. Dog blev al denne research slet ikke brugt til noget i sidste ende, og blev “udskiftet” udelukkende med resultaterne fra vores spørgeskema. Her tror jeg dog, at noget generel teori om børn og sanser kunne have været relevant at inddrage. Derudover, fordi opgaven skulle være så kort, blev rigtig meget af det jeg havde skrevet i opgaven cuttet fra og omskrevet for at kunne passe. Dette var også fordi, at der i opgavens indledning og metodeafsnit var blevet skrevet ca. 12.000 ud af 14.400 mulige anslag. Derfor skulle der pludselig ændres en hel masse for at være under det maksimale antal tegn. Jeg endte ikke med at sige noget imod dette, fordi jeg på dette tidspunkt egentlig var blevet ret ligeglad og indfandt mig bare med det. Dog tror jeg, at i fremtidige opgaver, at det er noget jeg ville prioritere anderledes, da jeg også godt kan lide at skrive opgaver, og det derfor er ret træls at se al ens arbejde blive lavet om til noget, jeg ikke selv har skrevet.