Til dette projekt stod opgaven på at udvikle en række fotos samt video og VFX.
Fotografi
Til denne del af opgaven skulle der tages minimum 10 billeder og mindst ét af hhv. portrætbillede, produktbillede, landskabsbillede samt langtidsekponeringsbillede. Jeg valgte at lægge mit fokus ved produkt- og portrætbilleder, da det er dét jeg synes er mest spændende af de kategorier.
Portraetbilleder
Til disse billeder brugte jeg et barn som model, og da hun var den eneste jeg lige havde tilgængelig blev det hende på alle billederne. Jeg har på disse billeder forsøgt at gøre dem lidt mere “dynamiske” ved at hun poserer på forskellige måder, der er brugt forskellige vinkler, samt forskellige lokationer, der ikke bare er foran en solid baggrund. Da jeg ikke havde noget lys med mig er der brugt naturligt lys på alle billederne.
Portrætbillede 1:

Før
Efter


Portrætbillede 2:
På dette billede har jeg valgt at beskære det sådan, at motivets ansigt/øjne er i det gyldne snit/rule of thirds. Jeg har skruet lidt op for highlights og shadows samt gjort det lidt varmere. Jeg har brugt ‘remove’-toolet i Lightroom Classic til at fjerne motivet på trøjen, for at give et mere roligt udtryk ved at mindske distraktioner.

Før
Efter


Portrætbillede 3:
Til dette billede er vi gået udenfor for at få noget variation og en anden vinkel. Ift. redigeringen har jeg skruet en lille bitte smule op for lyset på hende for at trække hende lidt ud fra baggrunden. Derudover har jeg brugt ‘remove’-toolet i Lightroom Classic til at fikse stolen og fjerne skrammer, men også til at få lidt mere fylde på hækken i baggrunden. Jeg har valgt at gøre billedet sort/hvid, da jeg ikke følte at de naturlige farver harmonerede ret godt, og sort/hvid skaber en mere ensartet og rolig stemning. Grunden til at lukketiden på dette og næste billede er så høj, er at vi forinden havde taget billeder med en håndbold, der blev kastet. Da lyset var det samme (udenfor), har jeg ikke tænkt over at ændre den.

Før
Efter


Portrætbillede 4:
På dette billede har jeg valgt at falme farverne i baggrunden lidt, samt opvarme farverne på motivet en smule for at få hende til at stå mere tydeligt ud. Billedet er beskåret for at skabe lidt mere symmetri ift. det store træ i baggrunden.

Før
Efter


Produktbilleder
Til disse billeder har jeg forsøgt at tænke lidt i temaer ud fra ting jeg i forvejen ejer. For bedst at kunne styre lys er de fleste af disse billeder taget i MediaLab, med undtagelse af et enkelt. Her har jeg arbejdet på at kunne styre især skyggerne for at få det look jeg ønskede.
Produktbillede 1:
Til dette billede tog jeg inspiration fra både mærkets og produktets navn, som indeholder ‘Cloud’. Derfor har jeg poseret produktet, som er en ansigtsspray, på en sky af vat. Her har skyggerne især været udfordrende at arbejde med, da der faldt mange skygger inde i vattet. Samtidig var baggrunden rigtig svær at få belyst som ønsket. I redigeringen har jeg skruet en del op for lyset og formindsket skyggerne. Jeg har ændret farven på produktet en lille smule for at give den en lidt mere himmelblå farve end den har blevet på billedet. Ligeledes har jeg via masks gjort så skyerne er mere “blurry” ved at skrue ned for ‘clarity’, hvilket har fået dem til at se lidt mere realistiske ud, synes jeg.

Før
Efter


Da vi også skulle lave noget der lignede en reklame/sociale medier, valgte jeg på dette billede at lave en lille tekst på, som fortæller hvad produktet gør.



Produktbillede 2:
Ved dette produkt har jeg forsøgt at holde looket meget clean og simpelt; både i et forsøg på at gøre billedet mere “luksuriøst”, men også fordi skoene i forvejen har detaljer i form af nitter, som med en mere detaljeret baggrund kunne komme til at se mere travl og rodet ud. Jeg har hovedsageligt gjort baggrunden lysere og skoen en lille smule mørkere ved at ændre på whites, black, highlights og shadows.

Før
Efter




Produktbillede 3:
Til dette produkt har jeg taget udgangspunkt i produktets meget obvious egenskab, som er at den har et øje på sig. Egentlig er dette også noget Calvin Klein i forvejen gør i deres produktbilleder af parfumen, men det fandt jeg faktisk først ud af efter jeg havde taget billedet. Parfumen “Women” beskrives som havene en meget clean og naturlig vibe, og det har jeg forsøgt at fange ved at have min model, Emilie Esther, bare-faced med en clean, hvid baggrund. For at holde produktet i fokus har jeg valgt at beskære det så man ikke ser hele hendes ansigt. Ift. redigering har jeg lysnet baggrunden og Emilie Esthers hud lidt op, mens jeg har lavet en mask på parfumen, som jeg har tonet lidt ned for lyset på. Dette har jeg gjort, fordi parfumen, samt området med øjet, er gennemsigtigt, og gennem lidt trial and error syntes jeg at det var dét der fik parfumen til at stå mere ud fra baggrunden/ansigtet. I hindsight ville det nok have været en god idé at forsøge at få skriften på flasken til at være tydeligere og mere i fokus.

Før
Efter



Produktbillede 4:
Mit sidste produktbillede er af Pukka te, som jeg har forsøgt at fange “i sit naturlige habitat”. Jeg har forsøgt at gøre farven på indpakningen lidt tydeligere, samt billedet generelt lidt lysere.

Før
Efter




Landskab
Som mit landskabsbillede cyklede jeg en tur til Glisholm Sø. Her var min tanke at de små ø’er i søen kunne se ret nice ud, især dem med træer på. Egentlig havde jeg håbet at kunne få et lidt højere udsigtspunkt, men der var fladere end jeg lige huskede. Derfor er dette billede altså taget med armene over hovedet for at kunne skælne mellem land, sø og ø. Ligeledes havde jeg håbet på bedre at kunne fange mængden af fugle, der altid er på øen, og jeg satte derfor min shutter speed lidt højere op. Dog var jeg for langt væk, og man kan ikke rigtigt se mængden af fugle, der altså er på billedet. Ift. redigering har jeg forsøgt at skrue liiidt op for farverne, men ikke *for* meget, da manglen på blade på træerne lidt giver det væk, at det altså ikke er sommer endnu. Jeg synes at det har været svært at redigere, fordi jeg ikke helt ved hvad jeg er gået efter med det. Derfor har jeg bare valgt at gøre det “lidt pænere” frem for f.eks. at skabe en bestemt stemning udover den der i forvejen er der.

Før
Efter


Langtidseksponering
Dette er klart det billede jeg har strugglet mest med og har skubbet lidt til last minute. Jeg hat taget noget inspiration fra Pinterest, hvor jeg fandt et billede af et lyskryds, hvor alle lys var tændt samtidig. Dette besluttede jeg mig så for at ville prøve. For at formindske mængden af andet lys end lyssignalet var det egenlig min plan at gøre det i min hjemby, som lægger længere ude, men jeg har ikke nået at kunne være der til det blev mørkt nok. Derfor er jeg blevet nødt til at gøre det i midtbyen. Jeg fandt et sted hvor jeg kunne stå et rimelig mørkt sted, hvor jeg ej heller stod for skue for alle i indre by (this is not for the weak). Dog betød det også, at der i selve lyskrydset var ret oplyst, men jeg forsøgte alligevel. Selve effekten med at alle lysene i signalet et tændt synes jeg virkede meget godt, men der bliver samtidig skabt ret meget lys rundt om lysene. Jeg ved ikke om det er fordi jeg har haft en for lang eksponering, eller om det er andre indstillinger, jeg kunne have ændret på. Samtidig virker det til at der er noget bevægelse gennem hele billedet, selvom jeg altså har brugt tripod for at holde kameraet stillestående. Det så egentlig ret skarpt ud på selve kameraskærmen, men da jeg fik det over på min computer kunne jeg se at det ikke var. Jeg havde desværre dog ikke tid til at forsøge igen (dette billede er det bedste af dem jeg fik 🙁 ). Dog hjalp det rigtig meget da jeg fik det redigeret, hvor jeg skruede ned for highlights, shadows og exposure, samt op for clarity, vibrance og saturation for at få farverne mere frem.

Før
Efter



Reklamevideo
Jeg valgte at lave en reklamevideo, da det egentlig er noget jeg gerne har ville øve mig lidt på alligevel. Jeg valgte at bruge Paco Rabannes parfume ‘Fame’, da dens udseende i forvejen har et meget distinkt og tematisk look. Jeg har fået filmet i MediaLab samt derhjemme, og derfor synes jeg også at det har været svært at få et sammenhængende look. Derfor valgte jeg at vinkle videoen sådan, at der var en dags-vinkel og en aften-vinkel, fordi jeg derhjemme har haft bedst mulighed for at filme når der har været sollys, og der i MediaLab har været bedre mulighed for at styre lyset og lyseffekterne. Samtidig har jeg haft lidt udfordringer med at gøre den så “dynamisk” og bevægelsesrig som jeg gerne ville have den, da jeg har været alene om at filme stort set det hele. Jeg er generelt ikke super tilfreds med den, men jeg havde ikke mere tid til at videreudvikle på den, so it is what it is.
Videoen er filmet vertikalt, da den var tænkt som værende til sociale medier som Instagram eller TikTok og målrettet kvinder i alderen 20-25 år, og som regelmæssigt befinder sig i by-/nattelivet.

VFX
Til min VFX-video tog jeg udgangspunkt i en video, jeg engang så på TikTok, hvor en mand kaster nogle briller, de flyver gennem luften, og så griber han dem selv igen. For at kunne lave denne skulle jeg filme at brillerne blev “kastet” og “grebet”, samt klippet hvor de flyver. For at få dem til at flyve har jeg brugt rotoscoping for at skære brillerne ud, som han i en snor. Jeg har haft lidt udfordringer ift. at få transitionsne til at passe, og derfor ser klippet hvor brillerne gribes ikke super godt ud. Jeg tror at det handler om at det ikke er blevet filmet ordentligt ift. hastigheden på armbevægelsen kontra hvor hurtigt jeg bevæger kameraet. Jeg har forsøgt at fikse det med directional blur, men det var ikke helt nok.
Efter redigeringen af min VFX-video opdagede jeg at jeg havde overset kravet om at VFX-videoen skulle bare 10-15 sekunder, og min kun varede fire. Derfor valgte jeg at lave endnu en video, som jeg satte i forlængelse af, da jeg syntes at det ville være lidt spildt arbejde fuldstændig at skulle skrotte den anden, fordi den ikke var lang nok. Denne video blev lavet lidt i hast, og det afspejler kvaliteten nok også, men jeg havde simpelthen ikke tid til noget bedre 🙃 jeg har til denne video også brugt rotoscoping til at klippe både gryde og låg ud. Egentlig var det meningen at gryden skulle “poppe op”, men jeg kunne ikke få bézierkurven til at gøre som jeg ville. Ligeledes kan man se snoren, jeg holder i på grydelåget, som jo ideelt ikke skulle kunne ses. Det var egentlig samme teknik jeg bruge til solbrillerne, bare ikke lige så godt udført.
Refleksion
Jeg havde egentlig glædet mig ret meget til dette projekt, da jeg syntes at det lød som en sjov opgave. Dog har jeg fundet ud af at det er lidt hårdt at lave så mange forskellige ting på så kort tid. Samtidig har jeg også svært ved at forventningsafstemme med mig selv, og jeg synes derfor at alt jeg laver kunne gøres bedre, men jeg ved også godt, at der bare ikke er tid til det. Derfor synes jeg faktisk ikke rigtigt at dette projekt har været super sjovt, selvom det ellers er noget jeg elsker at lave. Dog synes jeg at jeg har lært en del, især ift. at bruge kameraerne fra skolen, samt hvordan shutter speed, blænden og iso hører sammen, som jeg synes har været lidt svært at forstå i praksis førhen. Derudover har jeg også lært at jeg lige skal huske at ændre hvilken fps jeg skyder i til de forskellige typer klip jeg skal bruge – det glemte jeg lidt efter at have lavet noget der skulle i slow motion 🙃
